KULTURHJØRNET ved SOMO

Søren Mogensen, 37 år, Bachelor i Dansk - læser børne & ungdomskultur på Odense Universitet og arbejder på Mulernes Legatskole på Biblioteket - blandt andet med INTERNET. MIN E-MAIL adresse er: somo@post3.tele.dk
FIDONET: 2:237/16.5 navn: Soeren Mogensen.

`Hold hovedet koldt og hjertet varmt !`

Disneyland after Dark
Tanker i en skorsten
Informationer, som dræber

Hjem

Disneyland after dark

- Om alt for pæne computerprogrammer

Når natten falder på begynder min computer at lave flere og flere fejl, den går mere og mere ned. Jeg ved godt hvorfor ! Hele dagen er min computer så pæn. Dens ikoner er nydelige og sider pænt i kanten.Den opfører sig stort set perfekt. Den prutter ikke i kirketiden.

Mine programmer er pæne, de indeholder ikke bandeord i fejlmeddelelserne.

Der er ikke det ellers hyppige ord på engelsk: fuck, når printeren skriver ud. Pænt, rent, sterilt og i orden. Ren Disney ! Ren Microsoft.

Gaaabbbbbb !

MEN om natten, trænger DOOM ud fra softwaredybet og vil forelske sig i sin Columbine. Han tænder for alle knapperne søger ud på nettet og skriver søgeord i www.lycos.com, der ville få enhver 17 årig skønjomfru til at rødme helt ned til neglerødderne på tæerne - og der skal meget til, siges der.

DOOM har pænt slået uhyrerne ihjel på skærmen i frokostpausen, han har ikke givet dem fingeren, han har skudt monstrene på sædvanlig måde og uhyrerne har pænt blødt i pixels og ikke ud på tastaturet.

Mit WP 6.1 har skrevet pæne breve og opslag om ditten og datten, ligegyldige meddelelser, som modtageren vil smide i papirkurven i det øjeblik det rammer deres postkasse. DET HELE ER SÅ PÆNT. Ikke et sgu. Ikke et kraftedme.

Min stavekontrol kan faktisk stave til sgu, men selvfølgelig ikke til kraftedme - den har ikke engang et forslag. Den kunne jo foreslå fandeme, det kan den underligt nok også stave til.

Intet grimt. Ingen hekse eller trolde i dette pæne, sterile, stereotype cyberrum. Ren Disney. Ren Microsoft. Selv pornoen derude på nettet er pæn skulle jeg hilse og sige. HA's webside kunne garanteret være sendt i et børneprogram og børnene ville kede sig til døde. Satanisternes sider er sorte. Motorheads side er sikkert sort ! Alle bites and bytes er forventeligt rigtige. Inklusive den meget pæne kunst på internettet, som kunne hænge i enhver ørelæges venteværelse. Ingen døde grise i glasbure her.

Det kan godt være cyberspace er pænt, men hvorfor er det så kedeligt ?

Hvorfor kan Wordperfect ikke noget sjovt ? Hvorfor er der ikke en eneste joke i hjælpen i WIN95 ? Hjælpen i WIN95 må være skrevet af en softwarepsykopat uden følelsesliv. Bo Bentzens Terminate har en lille knap, der hedder "måske" på engelsk, den giver en sjov lyd og programmet vælger så tilfældigt. Det er selvfølgelig åndsvagt, men det bringer luft ind i en computerverden, hvor kropsdufte, krop, sjofle ord og dårlige vittigheder ikke har plads. DUKE3D ? Hvad havde I ventet ? De halvnøgne luddere i baren er da chokerende, men hvad ? Der er en rigtig verden udenfor.

Hvis cyberspace havde været en by, så havde det været en middelstor fynsk provinsby, der trængte til at blive vækket fra sin Disneysøvn. Det er søde programmer for børn, med små søde nuttede dyr, der danser til en treakkords popsang om et springvand, der springer med blåbærsaft. (Økologisk giftfri og bærerne var blevet bedøvet, inden de blev slået ihjel med en overdosis hovedpinemiddel.) Der er ikke plads til knejperne og danseteltene. Gøglet og karnevalet.

VENNER ! - Skal vi ikke have lidt gang i den ? Lidt NY kultur på computeren. Er der ikke nogen derude der vil lave en screensaver (På nudansk : Skærmskåner), der forestiller en stor lort midt på skærmen ?

Hvis det er for groft, så lad det være en hundelort med det danske flag i. Jeg vil ikke have mere Disneysoftware. Jeg er et menneske. Jeg vil være tilstede i software måske bugfri, måske med pæne ikoner, måske med pæne farver, men man må søge grænsen, for at vide hvor den ligger.

Kom ikke her ! Find det softwarefirma der turde sprænge grænserne ?

Microsoft ? Jeg ved godt det er groft og det er plat med lort på skærmen.Men rolig nu - det var bare et eksempel. Selv DOOM har brug for en fridag, hvor han sætter sig uden for kirken på det lille hus, med et Fantometblad og en øl.

Jeg vil ikke dø i pæn røgfri Disneysoftware-atmosfære, med software med et udseende som en søvnig fynsk provinsby. Jeg ved godt, det ikke pænt. Undskyld ! Men nogen gange skal man prutte i kirken !

-MOG.

Gå til start af dette kapitel
Hjem

Tanker i en skorsten

Computere i undervisning -
Et interview med Soeren Mogensen

Det blad jeg skriver i (ShareWareBladet) har sjældent interviews. Interviews er ellers en spændende måde at bedrive journalistik på, så jeg vil forsøge mig i genren. Desuden synes jeg, der mangler artikler om computere, Internet og pædagogik.
Da jeg imidlertid ikke havde råd til jetflyveren til MIT, hvor min helt Negroponte huserer, måtte jeg finde en anden løsning. Hvad skulle jeg finde på ?

---

...Han sidder næsten altid ved sin computer. Han er gymnasiebibliotekar af Guds nåde - et kald, der kom til ham, fordi det giver penge og moderat social status. Egentlig er han Bachelor i dansk og læser videre ved Odense Universitetet i sidefaget Børn & Unge. Han sidder over for mig med sine stærke briller og hurtigsnakker. Hvem er han ? Hvad mener han ? Kunne han ikke slukke computeren, mens han snakker med mig ?

I: Søren Mogensen ? Du sidder dagligt med elever, der vil ud og se Internettet. Hvad er deres forventninger egentlig til nettet ? Og hvad får de ud af det ?

MOG: Vi stiller på gymnasiet et studiemiljø til rådighed, hvor de selv kan få adgang til en computer, der ER sat op til Internet. Jeg har altså fjernet de tekniske problemer. Det skulle være lige til at gå til. Men det de leder efter derude er deres fritidsinteresser.

I: Fritidsinteresser ?

MOG: Ja, de leder efter musikgrupper, dødssmetal grupper - sjældent noget fagligt. En del af eleverne har urealistiske forhåbninger til hvad de kan finde på Internet. De tror at de kan finde f.eks. noget baggrundsmateriale om danske forfattere. I virkeligheden er der ikke meget af dette stof endnu. Men nettet har et kæmpe potentiale i f. eks. korte artikler om film, udenlandske forfattere, sygdomme o.s.v. Det er jo et gammelt universitetsnet, der ikke helt er gjort til et tivoli med kulørte lamper endnu...

I: Jamen den nye folkeskolelov ? - Jeg ved godt du sidder på et gymnasium - men den nye folkeskolelov taler netop om en trænerrolle for eleverne og eleverne skal have ansvar for egen læring.

MOG: Ja, der er forskel på indlæring og læring. Indlæring det er det læreren gør ved eleven. Læring er det eleven gør selv. Folkeskoleloven stiller altså krav til ELEVEN - og til læreren. Læreren skal skifte fra autoritet til medspiller.

Så hvis jeg arrangerer et studiemiljø for eleverne med CD-ROM og Internet - og når printeren virker og musikken spiller, så skulle de selv søge viden på nettet til undervisningen.

I: Jamen så er alt jo fint ?

MOG: Nej ! Realiteten er, at de mangler nogle grundlæggende metoder: Søgeteknik, det overblik almen dannelse giver og endelig kildekritik. De mangler i det hele taget overblik over nettet og deres forventninger er fra pressens side pustet op. Man kunne gribes i at køre gammeldags autoritær klasseundervisning, hvor man forberedte dem i hvad de bliver udsat for. Blandt andet megen svær engelsk. Men det finder de alt sammen ud af her på Biblioteket.

Den Malcolm X artikel de finder i USA kunne være skrevet af en fra KUK KLUX KLAN. Artikelen om ebolasygdommen, kunne være skrevet af et medicinalfirma. Artiklerne kan være redigeret af et nyhedsbureau og være klippet sammen af en journalist. Hvem skriver hvad til hvem og hvorfor ?

I: Det kunne se ud som om det hele flyder ?

MOG: Ja, hvad er sandhed ? I virkeligheden har det moderne menneske alvorlige filosofiske problemer - og det må være med filosofien vi skal trække os selv op med hårene. Der er gode Sartrespørgsmål i informationsteknologi. Hvis jeg har adgang til alle skrevne kilder i hele verden, så skal jeg til at vælge fra. Jeg har frihed og valg samtidig. Jeg kan mætte alle sanser og tilfredsstille alle informationsbehov. Et stort tag-selv bord med slik i den ene ende og rugbrød i den anden.

I: Ja, det må vi tage en anden gang ! Men hvis vi nu sætter en computer ud i hvert klasselokale, så er alt vel godt ?

MOG: NEJ ! På Internettet er du interaktiv. Du bestemmer selv ! Du kan styre dit medie i modsætning til et andet medie fjernsynet. Men det hjælper ikke at styre et skib, hvis du ikke har skippereksamen. Du skal have kendemærker og skal have metode. Frihed hjælper ikke, hvis du ikke har noget at bruge den til. Du finder ude på nettet, hvad du leder efter - og du finder det du indeholder. Jeg selv finder altid trendy artikler om cyberspace og computere. Nogle af eleverne finder kun Pamela Anderson. Andre igen finder dybt lødige artikler om det gamle Rom. Det er i orden, hvis vi kun skal lære at bruge maskinen, men vi skal vel også bruge den til noget ?

I: Vi skal vel lære at bruge en computer alle sammen ?

MOG: Kun hvis der er et hovede på kroppen. Kun hvis vi har metode. Kun hvis vi har analytisk sans. Man kan jo ikke begynde at bygge et hus ved først at bygge skorstenen. Almen dannelse er en god ting ude på nettet. Man støder f. eks. ind i megen amerikansk kultur og historie, som man bliver forvirret af, hvis man ikke forstår den ramme, det fungerer i.

Giv dem en 286 computer i de tre første klasser i folkeskolen og lær dem at spille spil. Det vil lære dem at håndtere maskinen. De må ikke tekstbehandle, for så får de ingen håndskrift. Og læsning og skrivning hører sammen for mig.

De kan bruge CD-ROM til at lære at styre musen og blive motiveret for mediet. Men der findes nu engang ikke mange CD-ROM, der bevæger sig ud over edutainment - heller ikke for gymnasiet. De kommer helt sikkert om få år.

I: Det er svært at købe ind til CD-ROM skuffen ?

MOG: Meget lidt af markedet er rettet mod undervisning. Og det er det samme på nettet. Kun 10 % er egnet til undervisning. Og det meste af stoffet er der af andre grunde. Man kan have glæde af at læse en spansk avis på Internet fra idag, men den er ikke gloseret og lagt ud til undervisning. Det er spansk for spaniere.

I: Men der er undervisningsmæssige muligheder i computere ?

MOG: Jeg vil sige det lidt hårdt. Når man har fået gennemført den mentalitetsændring i skolesystemet, man har lagt op til. Hvor eleverne tager ansvaret for deres egen læring og læreren er en trænerven. - Du kan høre på mit ironiske tonefald at det ligger ikke lige for. - Så kan eleven overlades - man kunne sige overgive sig - til computeren. Ellers kræver situationen vel at vi tager en hel lærergeneration og uddanner dem til computernørder ? Hvis vi altså skal bevare lærerstyringen i undervisningen til en vis grænse. Det bliver ikke nemt.

Men når det er gennemført, den sidste dinosaur er død fra dengang læreren var en autoritet også på et andet plan end på grund af hans eller hendes viden og metodeindsigt, så er vi parat til at træde ind i en verden, hvor der hersker informationsfrihed, der nærmer sig kommercialiceret anarki. Er det det vi vil ?

I: Du sidder her mellem - sagde du - 22.000 bøger ?

MOG: Ja bøgerne er en måde at få viden på der er checket og godkendt af den gamle måde at bedømme værker på. Forlagene udgiver sjældent underlødig litteratur - vi har en høj bogkultur herhjemme i Danmark - og alle disse bøger er indkøbt af gymnasiefolk, der vidste hvad de gjorde, der har læst og vurderet bøgerne. Der er noget at leve op til.

Internet er et hurtigt og let medie. En bog tager det et år at skrive. På Internettet skriver man en tekst på et kvarter og smider det så ud til alverden. Man får et hurtigt fordøjelsessystem af nettet. Korte artikler - ringe tekster - hurtige billeder - kan ikke erstatte en god gennemskreven bog. Men det er vel nye tider ? Vi er i opbrud.

Og man kan ikke vide hvad der sker. Men det tager mange år inden bogen forsvinder - og så vil den måske blot genopstå i en anden form. Der er fjernsynet en større trussel. Computeren er ikke en trussel, for man læser faktisk hele tiden på en computer. Computeren er også skriftkultur. Fjernsynet er en billedkultur med alt hvad det indebærer af gode og dårlige ting.

Men vi vil se korte, hurtige og let fordøjelige tekster i fremtiden. Samfundets hastighed er simpelthen skruet i vejret. Vi har ikke tid...

---
Mørket er faldet på ude over mosen uden for biblioteket. Der er en summen af computere herinde. Jeg drikker min kolde te ud, rejser mig langsomt og stikker af. Hjem til min egen computer for at skrive rent. Hvornår møder kroppen teknologien, så vi får en computer indopereret ved fødslen ? Et komplet stereoanlæg måske med en lille billedskærm i nethinden. Rager det mig? Lad børnene arve verden. Jeg tror jeg skriver en artikel om Neuromancer i stedet for. Den af Gibson ! I stedet for at interviewe en støvet bogorm !

MOG.

Gå til start af dette kapitel
Hjem

Informationer, der dræber...

- Et essay om den store massehypnose -

Pludselig, som jeg sidder og skriver i mørket, har jeg glemt, hvad min søns bedste ven hedder. Der er ingen undskyldning. Oplysningen ligger ikke på internettet.

Den bliver ikke sendt i radioavisen, som kører i baggrunden med sin hypnotiske mumlen, mens jeg skriver det her. Den eneste måde jeg kan få det at vide på, er ved at vække min søn og spørge ham, og ville han ikke synes jeg var åndsvag ? Hans far kender ikke navnet på en af de vigtigste personer i hans liv. Hvad ved far ellers ikke om mit liv ?
Vi glemmer tit at flaskehalsen i båndbredden på de informationskanaler vi har, er vores egne
hjerner.

Det nytter ikke at internettet består af xx millioner www sider, når den jeg skal bruge er nummer ? og jeg ikke kan finde den og de andre ligger i vejen og hele tiden dukker op på min skærm. Min hjerne kan kun opfatte en www side af gangen.

Hvis nu jeg blev tortureret i Kina og jeg måske fik skrevet en www side om uretfærdigheden, hvilken chance var der så, for at en europæer i Danmark ville få oplysningen ?
Hvis jeg koblede ind på EU' s sider, selv hvis siden var på dansk, i hvilket omfang ville jeg så forstå det hele, uden i øvrigt at være EU ekspert ?
Selv hvis jeg har en oplysning, skal den sættes i sammenhæng analyseres, fortolkes og perspektiveres for at jeg kan forstå den. Det kunne en EU journalist gøre. Han kunne være på Internettet med en www side. Han kunne være uafhængig. Han kunne afsløre den korruption, der tydeligvis foregår i EU. Han findes ikke i øjeblikket - og hvad skulle han også leve af ? EU-penge ? Ville han være engageret arbejdsløs ?
Hvis jeg ikke kan checke kilden for den torturerede i Kina, den kilde som selvfølgelig må være anonym, den kilde som skulle være på engelsk og tysk for at jeg havde chancen for at forstå den, den kilde som ikke kunne være et gadebarn, for gadebørn har ikke adgang til WWWsider, så kan jeg ikke vide om det er sandt.

Jeg kan ikke reagere på noget usandt - og hvordan skulle jeg reagere ? Hvis jeg kunne checke kilden, ville magthaverne også kunne. Det kunne måske slå ham ihjel.
Jeg holdt op med at se TV-Avis efter Jugoslavien. Jeg opgav, fordi jeg kunne se billeder af massegrave, men jeg kunne også se billeder af politikere, der ikke gjorde noget. Måske kunne de ikke gøre noget ? Men jeg selv kunne slet ikke gøre noget !
Jeg synes, det var forfærdeligt. Jeg vidste, det var sandt. Jeg kunne bare ikke reagere. Det er nok det bedste eksempel på en dyb stresssituation. Ingen vej frem. Ingen vej tilbage. Fanget ! Og de civile døde som rotter dernede og jeg så bare på. Hvad skal jeg så med informationssamfundet ? Vi har valgt at være ligeglade ! Hvorlænge bliver magthaverne ved med at være bange for folkemasser, der ikke reagerer ?

Dig og mig ?

Er det ikke rimeligt, at når det store kakafoniske informationssamfund bliver udført i praksis, når jeg får tilstrækkeligt med søgemuligheder, når jeg får mulighed for at få nyheden udvalgt og formidlet af personer jeg stoler på og som fortæller noget af sandheden, at jeg så også får lov og mulighed for at beslutte og reagere ? Vi skal igang med at opfinde procedurer og en ny demokratisk praksis, der forbinder viden og handling i det offentlige rum for os alle sammen i et globalt fællesskab.

Ellers bliver resultatet vel det modsatte, som min egen reaktion på Exjugoslavien at jeg finder andet at lave - at demokratiet dør - kvalt i sine egne informations-opkast - liggende i en dynge af fuldstændig nytteløse informationer.

Og i den dynge vil billedet af thailanske pornostjerner ikke være det værste billede, der er sorteret væk i min hjerne, selv om det er et resultat af børneprostitution.

Det vil være det billede af de liderlige mænd, der ikke har begge oplysningerne, dels at luderen bliver fremstillet seksuelt og dels at dette er et resultat af at hendes forældre har solgt hende til dette formål. Eller også har mændene glemt det ? To oplysninger er tilsammen mere værd end to oplysninger enkeltvis !

Det rædselsfulde er det vi godt ved og ikke tænker i sammenhæng - og de sammenhænge vi ikke reagerer på. Det rædselsfulde er den dræbende, larmende tavshed inden i alle informationer. Tavsheden fra det store publikum.

Er I der ? Er der nogen derude ? Jeg er her, fordi det rager mig !

I informationssamfundet vil denne tavshed dræbe. Den vil dræbe demokratiet, vores tro på politikerne og måske vores sociale bånd. Til gengæld vil den vinde den næste krig. Slå den næste kineser ihjel.

Ellers skal vi til at reagere på nyhederne. Ellers skal vi melde os ind i Amnesty International eller Røde Kors - et politisk parti. Men er det ikke som om det lige præcis er vores engagement, der er røget ud sammen med alle de morsomme, triste og involverende nyheder, vi nu selv kan vælge fra informations-samfundets store tag selv bord. Rager det os ?

Jeg har en meget vigtig oplysning, jeg skal have listet ud af min søn i morgen. Mere vigtig end noget der foregår på nettet. Til gengæld en oplysning, som næsten alle andre er ligeglade med. Den har betydning for mit selvværd og min værdighed som far. Hvor er min værdighed som demokratisk borger ?

Radioen i baggrunden er færdig med radioavisen. Den står på P1. Der er en udsendelse om børns reaktioner på den tortur, de er blevet udsat for. Er resten i virkeligheden tavshed ? Hvor mange hører P1 i aften ?

MOG.

Gå til start af dette kapitel
Hjem